Magleblikskolen-Kælder v/indg. 12

3300 - Frederiksværk

Tlf. 20203716

torben.snowman@snowcon.dk

Bliv medlem

Aktiviteter

Forum / Sociale medier

Vedtægter for Frederikværk Motions Cykelklub

 

§1

Klubbens navn er Frederiksværk Motions Cykelklub. Klubbens hjemsted er Halsnæs kommune. Triatlon afdelingens navn er Halsnæs Tri.

§2

Klubbens formål er, gennem såvel turistarrangementer som konkurrencer, eventuelt gennem samarbejde med andre klubber, at dyrke cykling på motionsplan, herunder Triatlon. Klubben har oprettet en særskilt afdeling til dyrkelse af Triatlon, Halsnæs Tri.

Klubben er medlem af DCU ´s motionssektion. 

§3

Medlemskab kan opnås af alle, der kan gå ind for § 2. Det årlige kontingent fastsættes på den årlige ordinære generalforsamling.

Unge under 15 år betaler halvt kontingent. Kontingent opkræves pr. 1. januar og skal være indbetalt senest 1. februar, i modsat fald suspenderes medlemskabet indtil forholdet er bragt i orden. 

§4

Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af januar kvartal.

Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel og udsendes pr. mail samt/eller ved bekendtgørelse på foreningens hjemmeside.

Indkaldelse skal vedlægges dagsorden, der ser ud som følger: 
 
1.   Valg af dirigent og mindst 2 stemmetællere.
2.   Bestyrelsens beretning.
3.   Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse.
4.   Indkomne forslag.
5.   Fremlæggelse af budget og kontingent for det kommende år
6.   Valg af:   Bestyrelsesmedlemmer
                     Suppleant til bestyrelsen.
7.   Valg af:   2 revisorer
                     Revisorsuppleant.
8.   Oplæg til den kommende sæson.
9.   Eventuelt. 

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 7 dage inden generalforsamlingen finder sted. 

Afstemning på generalforsamlingen foregår ved håndsoprækning.

Ved personvalg skal der, såfremt blot 1 medlem forlanger det eller dirigenten anser det for nødvendigt, anvendes skriftlig afstemning. 

Alle afstemninger afgøres med almindeligt flertal med undtagelse af de i §§ 8. 9. og 10. anførte forhold.

Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
Stemmeret har alle medlemmer der er fyldt 15 år, og som ikke er i kontingentrestance.

§5

Klubben ledes af en bestyrelse på 4 medlemmer.

Valgbar til bestyrelsen er alle myndige medlemmer.
Bestyrelsens medlemmer vælges for en periode af 2 år.
Klubbens formand og 1 bestyrelsesmedlem vælges på lige år.
Klubbens kasserer og 1 bestyrelsesmedlem vælges på ulige år.
Bestyrelsesmedlemmet der vælges i ulige år repræsenterer Tri afdelingen og vælges blandt Tri afdelingens medlemmer.
Triatlon afdelingens aktiviteter styres efter særskilte afdelingsvedtægter.
Bestyrelsens suppleant vælges for et år ad gangen.
Bestyrelsen kan, når den finder det nødvendigt, nedsætte udvalg blandt klubbens medlemmer til løsning af specielle opgaver.
Bestyrelsen fastsætter selv sin arbejdsform.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede.
I tilfælde af stemmelighed i forbindelse med en afstemning i bestyrelsen, er formandens stemme udslagsgivende.
Valgte suppleanter og medlemmer af klubben kan have adgang til bestyrelsesmøder og have ret til at tale en bestemt sag. Suppleanter og klubbens medlemmer har ikke stemmeret til bestyrelsesmøder.
Der føres referat af bestyrelsens møder.
Klubben tegnes af formanden.
Bestyrelsen kan meddele kassereren prokura til håndtering af klubbens formue. Bestyrelsen fastsætter en beløbsgrænse.

§6

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller såfremt mindst en fjerdedel af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig begæring indeholdende dagsorden herom. Bestyrelsen er pligtig til at afholde generalforsamlingen senest 4 uger efter at have modtaget en sådan begæring.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes efter samme retningslinjer som indkaldelse til ordinær generalforsamling.

§7

Klubbens regnskabsår er kalenderåret.
 
Regnskabet skal, forinden det fremlægges på generalforsamlingen, påtegnes af revisorer og bestyrelsen.
Der holdes særskilt regnskab med afdelingens indtægter, udgifter og formue. Budget for det kommende år fremlægges på generalforsamlingen.

§8

Bestyrelsen bemyndiges til at tegne sponsorkontrakter, og medlemmerne forpligter sig til ved deltagelse i klubbens arrangementer at bære evt. reklame fra de sponsorer, der vil støtte klubben. Et medlem kan udelukkes eller ekskluderes såfremt vedkommendes opførsel strider mod klubbens vedtægter eller medlemmet på særlig grov måde har tilsidesat sine medlemspligter eller har optrådt på en måde, der er uværdig i forhold til klubben eller sporten.

Beslutning om udelukkelse kan træffes af bestyrelsen.
Beslutning om eksklusion skal bekræftes på den førstkommende generalforsamling med samme majoritet som angivet i § 9 ved en vedtægtsændring.
 
 §9

Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 1/6 af de stemmeberettigede er til stede, og når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Opnås flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig ifølge ovenstående skal bestyrelsen inden 30 dage med sædvanligt varsel indkalde til en ny generalforsamling. Hvis 2/3 af de på denne generalforsamling afgivne stemmer er for forslaget, uanset antallet af stemmeberettigede medlemmer er til stede, er forslaget vedtaget.

§10

Klubben kan opløses på en ekstraordinær generalforsamling. Til opløsning af klubben kræves at mindst 2/3 af klubbens medlemmer er til stedet, samt at mindst 3⁄4 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for en opløsning. Er det ikke opfyldt skal der indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, som skal afholdes 14 dage efter.

På denne ekstraordinære generalforsamling kræves blot at 3/4 af de fremmødte stemmer for foreningens opløsning.

§11

Ved en opløsning af klubben skal klubbens eventuelle formue være at overdrage til en ny cykelklub, som måtte blive stiftet i kommunen med den samme formålsparagraf som angivet i disse vedtægter. Hvis det ikke lader sig gøre skal midlerne anvendes til oplysningsvirksomhed om trafiksikkerhed for børn og unge i kommunen.

 

Således vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. februar 2017. 

Vores sponsorer